Den journalistiske evighedsmaskine

P3 Nyhederne, Radioavisens retarderede lillesøster, kunne i dag underholde med at redaktionen havde formået at liste en håndfuld unge under 18 ind på diverse gambling-steder, også dem drevet af Statens Tipstjeneste.

Den slags historier opfylder de journalistiske kriterier om sensation (eller nærmere: skandale) og konflikt. Og så giver det sikkert journalisten og redaktøren bag en følelse af at lave afslørende journalistik, præcis som de har lært at det er fedt på DJH.

Men hvor er det dog billige point. Havde det været en historie jeg havde haft på hånden som pressemedarbejder, så ville jeg allerede nu have sat et kryds i kalenderen om et halvt år til en opfølger. "Selvom det blev afsløret bla bla bla er standarden tydeligvis ikke blevet forbedret...". Det er gratis historier, lige ned i foret (JP bragte for nyligt en artikel hvor de havde fået en 15 årig pige til at købe en masse sprut. Prøv selv med narko, knallerter, glædespiger etc.)Men det er også en historie uden løsning, med mindre man beder alle legitimere sig eller giver danske teenagere påbud om at bære et rotorblink indtil deres 18 års fødselsdag.

Mens jeg gik rundt i kabyssen og hørte hvordan historien eskalerede på forudsigelig facon efterhånden som der blev indhentet kommentarer hist og her og alle fik travlt med at tage sig godt ud, så kom jeg til at tænke på at en løsning på P3 Nyhedernes historie ville være et indgreb mod den negative frihed, rent politisk set. Og her ligger måske et interessant parameter til at bedømme mediers farvning, hvilken frihedsopfattelse der præger deres dækning. Så kan vi måske få afgjort debatten om hvorvidt DR er røde lejesvende eller ej...