Personal and academic blog. Explores the borderlands between rhetoric, politics and intelligence.

1.9.04

Fyns Amtsavis og verdensrevolutionen II

Under oprydningen inden min afrejse til London fandt jeg et gammelt klip fra bemeldte avis. Det stammer fra min egen aktivistiske ungdom på Nyborg Gymnasium. Men i modsætning til de 8 hærværksmænd og -kvinder fra Svendborg, så kæmpede vi dengang for langt vigtigere mål: det fortsatte salg af VIB-pilsnere hos den lokale købmand.

I den forbindelse fik min gode kammerat Lasse Kjeldsen lov at plante revolutionens frø lige midt i den Sydfynske idyl da han udtalte til FAA's udsendte reporter:

"Og vi fortsætter den kamp, mange har kaldt patrioternes kamp mod forbrugersamfundets kapitalisme og kassetænkning".

Ud over den svada i Venstrebladet FAA endte aktionen med 300 underskrifter, en masse sjov og en kasse Slots-pilsner fra den rare købmand.

2 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Ja, det er korrekt at vi fik spredt revolutionens lære i bourgeoisiets egen sprøjte. Men jeg husker også hvordan FAAs bladsmører fremstillede os som en flok ryggesløse opportunister, der lod sig købe for en lunken kasse slotspilsner - hvilket desværre også var sandt...

Måske er der en lære at drage af den sag? Ølbaronen fik en halv sides (næsten) gratis reklame i Stiften, mens vi kunne vågne op næste dag og plaget af bondeanger konstatere, at vi ikke alene havde forrådt vor kære gamle VIB Pilsner, men tillige havde reddet os en håndfuld fraværstimer og nogle mindeværdige tømmermænd.

Judas begik selvmord, men hvad gør vi? Siden dengang har vi - ligesom Frank Aaen - pure nægtet at stille os selv spørgsmålet, om vi ikke bare var nyttige idioter højere magters obskure spil.

2/9/04 16:24

 
Anonymous Anonymous said...

Jeg hælder mere til tanken om at den allesteds nærværende eskapisme var årsagen til at vores egen på mange områder lille Christiania parallelle klike blomstrede op under Slotsøllenes indflydelse og de derved dannede basis for hele vores indsats overfor de mange opgaver der blev os pålagt af højere magter. I dette tilfælde repræsenteret ved diverse underviserfiguranter og andet rak.

Jeg siger: "Start revolution i det små, for så opdager de det først når det er for sent!"

/JQ

P.S. Tak for en go´ side!

7/9/04 14:29

 

Post a Comment

<< Home