Dårlig dansk journalistik

Dansk journalistik er i en sørgelig forfatning. Det er en plet der sidder tilbage på min hjernebark efter en lang (og ellers god) påskeferie i Danmark. Ok, Pave-død, Social-formandsvalg og Prinse-bryllup er selvfølgeligt altid noget der river de svage sjæle i nyhedsredaktionerne med i en pseudo-nyhedsjagt. Men havde der så bare været substantielle ting blandet i. Når TV-Avisen kan finde på at bruge adskillige minutter på at rapportere om andre journalister (på P3) der leger med Social-formandskandidaterne er det grimt at tænke og kigge på.

Er det mon ikke fordi Danmark bare har alt for mange mainstream aviser og tv-nyheder til alt for få mennesker?

Een af de stærkeste bastioner er efter min mening Weekendavisen , der ikke er bange for at være snæver og elitær til stor glæde for alle der orker at læse langt. På vej hjem i flyveren læste jeg tre fine artikler der alle sammen handlede om journalistik.

Den garvede Christiansborg journalist Hans Mortensen havde skrevet om 'Uorden i geleddet' hos Venstre - en indsigtsfuld og sladdervoren artikel af bedste politiske skuffe, der afdækker hvordan hjulene drejer i magtens korridorer. Den slags skriver man kun på mange års erfaringer, gode kontakter og en nogenlunde intakt trang til at udøve virkelig journalistik.

'Det store bogtyveri' på det kongelige bibliotek i København er blevet dækket i Politiken i adskillige artikler af de to journalister Lea Korsgaard og Stéphanie Surrugue. WA bringer et interview med dem om den fortællende journalistik, en genre jeg selv har været meget vild med. De to journalister beklager at almindelig nyhedsjournalistik skal være så kedeligt.

Mod slutningen af denne velspækkede sektion skriver David Trads om forholdet mellem undersøgende journalistik a la Hans Mortensen og den fortællende journalistik som han siger er på fremmarch blandt de unge journalister.