Terror er jo bare lis'som en lægeroman

Jeg har tidligere omtalt Korsgaard og Surruges journalistik som de præsenterede den i Weekendavisen. I dagens Berlingske Tidende får vi en øjenvidneberetning fra en dansk kvinde fanget i terrorangrebene ved Aldgate den 7. juli, »Jeg kan stadig se bomben i dit ansigt«.

Og jeg er stadig tilhænger af at lave fortællende journalistik, men det slår mig at man så alvorligt skal til at overveje et helt nyt aspekt, nemlig stil.

Jeg synes Lea Korsgaards artikel er alt for fyldt med fortolkende adjektiver "Som en skræmt dyreflok finder de sammen forrest i kupéen..." og pathos der ikke lader historien egen gru få lov at virke. Lidt for meget lægeroman - for min smag. Så hellere en Morten Sabroesk absurditet eller Poul Høis nøgternhed. Men mon ikke Korsgaard nok skal finde sympatiske læsere ud over mig?