DF II. Den retoriske vinkel: Vaj højt, vaj stolt...

I dag skal Folketinget behandle et forslag om at den 29. august skal være ny officiel flagdag, da man denne dag i 1943 brød med samarbejdspolitikken, skriver Berlingske Tidende. Forslaget er stillet af Dansk Folkeparti.

Her er det på sin plads at overveje hvad historie er. For ud over hændelser der beviseligt er sket, så er historien om noget et retorisk argument, der fungerer blandt andet som en analogi. Ved at opstille en bestemt fortolkning af historien (og moderne, post-moderne historikere ville måske sige at der ikke findes andet end fortolkninger) så får vi argumentatorisk skyts til nutiden. Denne fortolkning af historien er kun til dels historikernes opgave, da det er en politisk handling at drage nytte af den. Derfor bliver historien også brugt flittigt i læserbreve og til dels i politiske taler.

Den evigt overskudsagtige Kenneth Burke har i sin bog A Grammar of Motives opstillet en "pentadisk" analysemodel, hvor act, agency, agent, scene og purpose udgør et "pentagram" hvor hver instans er forbundet med hinanden i par. Her er det specielt Scene-act der er vigtig, da enhver handling og enhver handlende må have en scene.

Hvis vi kigger på flagdagen så er det en bevægelse indenfor scene-act medianen. Før i tiden har man lagt vægt på start og slutningen af besættelsen - "De fem forbandede år" - og vi forstår dermed at det var en uafværlig situation der dikterede handlingerne. Eller som Burke skriver "terrain determines tactics" (12). Med en ny flagdag vil fokus i højere grad være på handlingen eller sekundært på den handlende. Det vil tillade en ny fortolkning af hvordan Danmarks historie blev til.

Og hvordan kan denne nyfortolkning så forstås politisk? Ja, den større vægt på handling og den handlende er i fin tråd med den udenrigs og sikkerhedspolitik der er blevet ført siden 1989. Den appellerer også til en liberal tanke om individets evne til at bestemme sin egen lykke (hvor den socialistiske ideologi i højere grad lægger vægt på en dialektisk materialisme, scenen er sat og det er samfundets skyld). Til sidst tegner nyfortolkningen et billede af et handlekraftigt og egenrådigt folk - en fortolkning der forstærker David-og-Goliath motivet i Dansk Folkepartis forhold til specielt EU.

For min skyld er det helt ok at hylde handlingen og den handlende frem for historiens uafvendelige fremmarch. Vi kan vel lige så godt fejre ophøret af samarbejdspolitikken som vi kan fejre at vi blev befriet af englænderne. Så længe vi husker på at det er et politisk valg, der vil blive brugt og misbrugt som alle andre politiske valg.

Burke, Kenneth, A Grammar of Motives, (Berkeley: University of California Press, 1945, 1969)