Dagens definition: "Voksenstyring"

Definitioner er en af mine yndlings-kæpheste at ride retorisk skoleridt på. Med Perelmans tanke om "presence" kan man identificere hvordan en taler definerer situationen, hvorpå efterfølgende talere er tvunget til at tage stilling til denne definition, om ikke andet så ved at ignorere den.

På Faderhusets pressemøde i dag kunne man forvente sig netop et indlæg i definitionskampen. Ruth Evensen har en retorisk forpligtigelse til at udlægge verden på en facon der kan forsvare nedrivningen af huset. For mange vil det nemlig understrege det absurde i hele salgs-situationen at huset er rømmet under så store sværdslag, blot for at blive revet ned, så grunden kan bruges som spekulationsobjekt.

Een af Ruth Evensens definitionsstrategier var at umynddiggøre brugerne af Ungdomshuset og forstærke det topos der er blevet etableret: Ungdomshusets brugere er uansvarlige og forkælede - og i mange tilfælde børn med for lang snor.

Et fremragende eksempel er dette:

»Vi har været dem, der kom og tog over. Københavns Kommune turde ikke selv rive huset ned, og så gav de sorteper videre. Der var fyldt med rotter, og gulvet i køkkenafdelingen var fyldt med alt muligt snask. Det bærer præg af, at der ikke har været nogen voksenstyring«

Sideløbende med dette etablerer Ruth Evensen sig som den "voksne" - både i forhold til Københavns Kommunes uansvarlige og skræmte politikere og de unge "brugere". Ikke direkte, men mellem linjerne.