Den journalistiske evighedsmaskine

P3 Nyhederne, Radioavisens retarderede lillesøster, kunne i dag underholde med at redaktionen havde formået at liste en håndfuld unge under 18 ind på diverse gambling-steder, også dem drevet af Statens Tipstjeneste.

Den slags historier opfylder de journalistiske kriterier om sensation (eller nærmere: skandale) og konflikt. Og så giver det sikkert journalisten og redaktøren bag en følelse af at lave afslørende journalistik, præcis som de har lært at det er fedt på DJH.

Men hvor er det dog billige point. Havde det været en historie jeg havde haft på hånden som pressemedarbejder, så ville jeg allerede nu have sat et kryds i kalenderen om et halvt år til en opfølger. "Selvom det blev afsløret bla bla bla er standarden tydeligvis ikke blevet forbedret...". Det er gratis historier, lige ned i foret (JP bragte for nyligt en artikel hvor de havde fået en 15 årig pige til at købe en masse sprut. Prøv selv med narko, knallerter, glædespiger etc.)Men det er også en historie uden løsning, med mindre man beder alle legitimere sig eller giver danske teenagere påbud om at bære et rotorblink indtil deres 18 års fødselsdag.

Mens jeg gik rundt i kabyssen og hørte hvordan historien eskalerede på forudsigelig facon efterhånden som der blev indhentet kommentarer hist og her og alle fik travlt med at tage sig godt ud, så kom jeg til at tænke på at en løsning på P3 Nyhedernes historie ville være et indgreb mod den negative frihed, rent politisk set. Og her ligger måske et interessant parameter til at bedømme mediers farvning, hvilken frihedsopfattelse der præger deres dækning. Så kan vi måske få afgjort debatten om hvorvidt DR er røde lejesvende eller ej...

Compas Group in Denmark

The Canadian thinktank on defense has just opened a branch in Viborg, Denmark. Headed by Preben Bonnén this is definitely a place that I am going to watch out for. Ouw, they are doing the things that I was supposed to do :)

Well, nevertheless, this is really an interesting and needed supplement to the debate on Danish defense and its organization in the years to come.

Den forbandede frihed

På vej hjem fra en fantastisk fritidsferie i Berlin faldt jeg over distinktionen mellem negativ frihed og positiv frihed, forstået på et politisk plan.

Negativ frihed er frihed fra statens overordnede politiske myndighed. Det er fx at jeg kan tage til Berlin, både øst og vest, uden at staten blander sig. Men en helt anden ting er min frihed til rent faktisk at kunne realisere min Berlinsrejse. Både i form af at få skrabt penge sammen så Easyjet vil flyve mig og en café vil sælge mig store fadøl, men også min evne til at tale tysk (som jeg, i teorien, skulle have lært i folkeskole og gymnasium) og mange andre ting. Det er positiv frihed.

Et sted jeg altid har fornøjelse af at kigge når samtalen falder på frihed er liberator.dk, et forum for ny-liberale der mener det. Det er skægt at få et indblik i hvordan die-hard liberale nærmer sig anarkister i deres kamp mod en stat. Anarco-kapitalisme...

Samtidigt synes jeg det er sundt at blive mindet om at den negative frihed (som er den eneste frihedsform liberator folkene bekymrer sig om) også skal holdes øje med, og ikke kun den positive som vi måske er blevet vant til i det socialdemokratiske velfærdssamfund.

Fogh og den fjerde Persona

De ved det godt. Journalisterne. Sladder-Redaktørerne. Bøsserne. Og alle hangarounds og insiders på de Københavnske caféer. Og de spærrer øjnene op når de mødes og gestikulerer og spørger "Hvorfor er der ingen der SKRIVER det". Og de er alle godt tilfredse med at netop ingen skriver det for vi er vel en tak hævet over englænderne der ikke er blege for at trække forhænget fra når ministre går i dametøj og vil lænkes til radiatoren.

Men aviserne lader alligevel en indforstået bemærkning falde i ny og næ. Og så gyser det frydefuldt i alle de indforståede. For de forstår at læse tegnene, de ved hvad der bliver ment.

Ekstrabladet er gode til det. På dagens forside er Fogh portræteret ved siden af to bøsser - for han har nemlig fået prisen som årets laks - en der er gået mod strømmen. Og de skriver det ikke, men vi ved alle sammen at det er det de mener. På en spiseseddel for et stykke tid siden var de lige så skjulte. "Fogh" og "Bøsse" stod med store typer. Det var næsten en skandaleafsløring og så alligevel ikke.

Den amerikanske retoriker Charles E. Morris III (og hvad er det for et bøsse-navn?!) har skrevet en spændende artikel om "Den fjerde persona". En persona er den selvfremstilling en skribent eller taler fremstiller i sin tale. Den fjerde persona er det der bliver udeladt. Altså når nogen ved noget om een, men tier stille og når een udemærket godt ved at nogen ved noget men ikke kan og vil tale direkte om emnet.

Og måske er det dét Fogh er ude i, som modtager af årets laks.

Han sagde "Mange tak for laksen. Når jeg siger tak for lakseprisen og møder op her i dag for at modtage den, er det fordi, jeg ønsker et Danmark, der er rummeligt, frisindet og tolerant. Jeg ønsker et samfund, som ikke diskriminerer mod mennesker på grund af seksuel orientering, sagde Anders Fogh Rasmussen" (iflg. EB). Og hvad mon han hentyder til...

Men måske ikke. For er det ikke en selvbekræftende teori, der vil at een kan tackle en retorisk udfordring der er skjult for uindviede ved at tie stille på den rigtige måde. Det er i alt fald ikke en teori der kaster videnskabens klare lys over noget som helst. Og så længe må snakken blive ved med at gå på cafeerne i Pisrenden og på bøssebarerne i Strædet.

Morris III, Charles E. "Pink Herring and the Fourth Persona: J. Edgar Hoover's Sex Crime Panic." The Quarterly Journal of Speech 88 (May 2002): 228-244.

Retoriske stegeben

Een af de mest interessante blogs der beskæftiger sig med medier og retorik er efter min mening stadigvæk rhetorica.net. I dag har ejeren Dr. Cline skrevet om "Barbecuens retorik".

Endelig er der andre end mig der har fået øjnene op for fødevarers overbevisende kvaliteter - Cline kan dog binde sine observationer op på det amerikanske præsidentvalg og ikke bare en tilfældig dag i kabyssen.

Til gengæld nørder han fagudtryk som en førsteårsstuderende. Det er herligt at se at en Ph.D. gang efter gang kan blive begejstret over at kunne sætte retorikkens specialudtryk på hverdagsfænomener - det gør mig begejstret.

Siden er helt klart et sted der er værd at holde øje med i forbindelse med de kommende præsidentvalg i USA.

Niels HP Wonder

Et bud på en sommerskive - white boy med Stewie Wonder ambitioner.

Machiavelli

Jeg har lige læst Machiavellis "Prinsen" (magtpolitik som forberedelse til mine studier i London...). Og jeg blev slået over hvor lidt kontroversiel den fremstår. Den har ellers en læsningshistorie hvor den er opfattet som topmålet af kold og beregnende politisk kynisme.

Men måske er den pragmatiske/realistiske/"machiavelliske" politiske tilgangsvinkel bare ikke så iøjnefaldende længere. USA's enegang i forhold til FN har i alt fald mindet om at den rå magt ikke kan tales væk. Til stor skade for de idealistiske systemer, som FN. Krigsforbryderdomstolen i Den Haag er et andet eksempel.

Machiavelli er interessant med retoriske briller - for det første skriver han en del om "imagepleje", men mere grundlæggende ligner den pragmatiske tilgang en retorisk. Og dermed er der også usikkerheden, umuligheden i at forudsige om 2+2 bliver 4 i dag.

"No state should ever think it can always make secure decisions. On the contrary, it should consider all decisions it takes as risks, because it is in the nature of things that in seeking to avoid one difficulty you run into another. Prudence lies in understanding the nature of the difficulties, and taking the least problematic as best".

Citater som dette bestyrker at man nok skal kunne bruge et år på en kombination af retorik og sikkerhedspolitik.