Værdikamps-invaders
DR har for nyligt holdt en konkurrence i at lave Public Service spil. Kravene var at to skulle kunne spille dem sammen og at de skulle sætte samfundsrelevante emner til debat.
Vinderen var spillet Værdikamp - som er en kombination af den gamle klassiker Space Invaders og et holdningsspil. Det er svært at forklare, men det er lykkes designeren at koble et Shoot-em-up spil med en mekanisme der sætter tankerne i gang om filosofiske og politiske spørgsmål. Samtidigt har han formået at integrere mekanismer til afhængighed mellem konkurrerende spillere samt åbnet mulighed for at spillere kan bidrage til spillet ved at bidrage med deres egne værdi-ord.
Selvom resultatet er lidt kedeligt at se på rent grafisk, så skaber det en spiloplevelse der er helt speciel - og meget interessant set fra et inddragelsesmæssigt synspunkt.
Jeg tror at vi har at gøre med motivationsretorik i Nadja Passk forstand.